Kommune-Danmark skal forene frihed og kontrol

Ledere og medarbejdere i Helsingør Kommunes dagtilbud har i snart fire år været fritaget fra at skulle leve op til en række kommunale og nationale krav som led i et nationalt forsøg med at give medarbejdere i kommuner større frihed til selv at prioritere.

Det har øget fagligheden og arbejdsglæden blandt pædagogerne i vuggestuer og børnehaver, vurderer Vibeke Stær Juul, fællestillidsrepræsentant for pædagoger i Helsingør Kommune, organiseret i fagforeningen BUPL.

– Vores tillidsrepræsentanter ude i institutionerne fortæller, at deres pædagogiske og faglige metodefrihed er højnet, så børnene i højere grad får det, som pædagogernes med deres faglighed vurderer, at børnene har brug for. Pædagogerne oplever, at de har fået deres fag tilbage, siger Vibeke Stær Juul.

Hun har været med i arbejdet med frisættelse siden det første spadestik blev taget med en opringning fra Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) til Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (Det Konservative Folkeparti).

Statsministeren bad Helsingør Kommune om at blive én af i alt syv kommuner i et nationalt forsøg med at frisætte medarbejdere og lokale ledere på kommunernes store velfærdsområder fra statslige og kommunale regler.

Sådan blev det: Siden 2021 og frem til 31. juli 2025 er dagtilbudsområdet i Helsingør Kommune og i en anden kommune ’fredet’ fra at skulle implementere nye politikker og regler, som staten og Folketinget vedtager, og som kommunerne har pligt til at følge.

På tilsvarende vis er to andre kommuner i samme periode frisat fra ny politisk regulering på folkeskoleområdet, og yderligere tre danske kommuner har været frisat på det tredje af de store kommunale velfærdsområder: ældreområdet.

Nytænkning

Frisættelsen blev besluttet af et politisk flertal i Folketinget tilbage i 2020 fordi de kommunale velfærdsydelser skal nytænkes for at sikre fremtidens velfærd. Og forsøget skulle vise, om nytænkningen ville blive fremmet, hvis de deltagende kommunale institutioner fik en pause fra pligten til at følge ny regulering og større fagligt råderum til at udvikle lokale løsninger tæt på borgerne og med aktiv involvering af medarbejderne.

En evaluering af de samlede erfaringer fra de i alt syv kommuner i frisættelsesforsøget viser, at både politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne har brugt forsøget til at nytænke, og der er igangsat en række forsøgsaktiviteter.

Ét dagtilbud i Helsingør Kommune har eksempelvis fokuseret på madspild og affaldssortering. Et andet dagtilbud har ønsket et kompetenceløft for alle medarbejdere for at styrke den pædagogiske kvalitet. Et tredje har brugt det udvidede beslutningsrum til at give det pædagogiske personale forberedelsestid, forklarer fællestillidsrepræsentant for pædagoger i Helsingør Kommune.

Som led i frisættelsesforsøget valgte Helsingør kommunes politikere også at give dagtilbud dispensation til at overføre over- eller underskud fra ét budgetår til det næste. Det var en vigtig politisk ’hegnspæl’, som med til at muliggøre nytænkning og forsøgsaktiviteterne, vurderer Vibeke Stær Juul. Hun opfordrer kommunen til at videreføre den midlertidige budgetfrihed, når den ophører i sommeren 2025.

Trivsel og pres

Der kan ikke aflæses markante ændringer i kvaliteten for borgerne ved frisættelsen, men den har givet en oplevelse af større faglig frihed og arbejdsglæde hos medarbejderne, viser evalueringen:

”Blandt medarbejderne på de tre velfærdsområder har der i forsøgsperioden generelt været en mindre stigning i oplevelsen af faglig frihed, hvilket medarbejderne ofte oplever bidrager til øget arbejdsglæde og motivation i arbejdet”.

De lokale ledernes trivsel vokser også, når de leder lokale tilbud og indsatser, men på især dagtilbuds- og ældreområdet er det også en erfaring, at ledelsesopgaven under en kommunal frisættelse kan ”være omfangsrig og vanskelig – og på kort sigt ikke nødvendigvis fremmende for ledernes trivsel.”

At det er både givende og krævende at lede frisatte medarbejdere genkender Helsingør Kommunes dagtilbudschef, Helene Horsbrugh.

– For lederne ude i dagtilbud og for mig som deres chef var det en spændende proces at lære at lede med lidt mindre brug af hårde styringsværktøjer uden at gå på kompromis med kvaliteten. At sætte retning uden at sige ”I skal gøre sådan her”. Nogle ledere har nemmere ved det end andre.

Helene Horsbrugh oplever at frisættelsen har frisat medarbejdernes mindset. De er blevet mødt med tillid og høje forventninger og har fået større mod til at udfordre ”vi plejer” i den pædagogiske praksis for at se, om noget kan gøres på en ny og bedre måde.

Dagtilbudschefen forventer, at det vil have en varig effekt.
– Det er blevet en del af kulturen, og jeg tænker, at det vil fortsætte, selvom vi ikke kender det politiske landskab efter kommunevalget 25. november 2025, siger hun.

Vær tydelig om styring

At lokal frihed og central styring er nødt til at gå hånd i hånd er en præmis for kommunerne, fastslår Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejde med offentlig ledelse og styring af velfærdsydelser som både forsker og praktiker i både stat og kommuner.

– Kommunerne står med ekstremt mange krydspres, herunder en presset økonomi og rekrutteringsproblemer, socialt belastede boligområder, forebyggelse og rehabilitering af ældre borgere efter indlæggelse på sygehus.

Der er derfor brug for at udvikle nye velfærdsløsninger, og det skal medarbejderne sættes fri til at bidrage til. Men er er også brug for styring for at sikre ensartethed og kvalitet.

De seneste 50 år har regering og folketing skiftevis sat kommuner og offentligt ansatte fri og strammet op. Nu er der brug for både-og, og kommunerne skal være særdeles grundige med at udstikke og kommunikere rammerne for frihed til kommunale medarbejderne og ledere.

Ellers udsættes de for et meget stort pres, siger Klaus Majgaard:
– Det opleves næsten skizofrent at være frisat til at lave lokale løsninger, når det betyder, at man får ansvaret for dilemmaer, som skal håndteres i en skilteskov af udtalte og ikke-udtalte styringskrav.

Mange kommunale ledere bruger stor energi på at afkode, hvornår politiske og administrative styringsinitiativer lægger op til dialog og fælles refleksion, og hvornår de er et vink med en vognstang om at rette ind.

Mulig indgriben

Der er nemlig hele tiden en reel mulighed, at politikerne griber ind, hvis de ikke er tilfredse med den måde, kommunale ledere og medarbejdere forvalter deres frihed, påpeger siger Klaus Majgaard:

– Statsminister Mette Frederiksen har parallelt med frisættelses-dagsordenen udtalt, at hun er klar til at detailstyre kommunerne, når det gælder spørgsmål om kønsopdelt svømmeundervisning i skolerne og skærmbrug i dagtilbud.

Forud for kommunevalget kan kandidater også blive meget fristet til at afgive løfter til vælgerne, der begrænser friheden lokalt.

Det er meget afgørende for medarbejderne i kommunerne, at styringen ikke sker under dække af frisættelse. Det skal være meget tydeligt, hvad der er frihed til hos den lokale ledere og medarbejdere, og hvornår der vil blive brugt strukturel magt og styring, anbefaler Klaus Majgaard:

– Med frisættelse kan politikere og forvaltning skubbe kompleksitet og dilemmaer nedad i organisationen, så de havner hos lokale ledere og medarbejdere. Disse skal have mulighed for at skubbe dilemmaerne tilbage igen, slutter han.

Ingen mirakelkur

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) vurderer, at der er mange erfaringer fra frisættelsesforsøgene, som andre kommuner kan lade sig inspirere sig af, herunder den kommunale styring, hvor der i forsøgene har været fokus på tillidsbaseret ledelse og udvikling af en ny styrings- og ledelseskultur.

– Men evalueringen på dagtilbuds- og folkeskoleområdet viser også, at frisættelse ikke er en mirakelkur, der løser alle problemener hen over natten, sagde Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse, da evalueringen af forsøgene med frisættelse blev præsenteret i februar 2025.

Fra 1. august 2025 skal Helsingør Kommune og de øvrige kommuner i forsøget igen følge de samme statslige regler, som gælder for landets øvrige kommuner.